En rørende – livsbekræftende og stærkt forvandlende Livshistorie
v/ CARINA BANG GRANN

Carina Bang Grann

Mit hjerte synger, når jeg laver mine healings smykker & inspirerer med min historie.
Men sådan har det ikke altid været. Læs min historie om vejen igennem, meningsløshed, håbløshed, smerte, fængsel fortabt og alene. Udstødt for at være den jeg er, af dem jeg elsker

1CarinaBangGrann

DU DØR IKKE, FORDI DU LYTTER TIL DIG SELV!

En historie om at være det forkerte sted, finde sin egen vej og stå ved sig selv

Når lægen ikke kan hjælpe!

Grød var ikke kun noget man spiste i min barndom, for man kunne f.eks. også helbrede helvedesild med det. Ondt i halsen krævede hvidløg, og hos mig afløste den ene lungebetændelse den anden, og sådan var det hele min barndom. Som voksen fik jeg bronkitis & vejrtrækningsproblemer.  

Lægen sagde: “ Der vil gå måneder, før du er helt frisk Carina“.

Men efter få dages behandling med æteriske duftolier og de rette natur dråber, var jeg på benene igen.  Derfor har jeg senere i mit liv udviklet ”Booster” som er en drik der styrker immunforsvaret, gør det lettere at trække vejret samt styrker lungerne.

Som lille var jeg fyldt med eksem som væskede og kløede, det var meget smertefuldt, og medicin fra lægen virkede ikke! Væk var det til gengæld med Molkosan A.Vogel. 

Det var min mor, som hjalp mig igen og igen, og min kærlighed voksede til hende og naturens medicin. Hvor var det vildt, at hun altid kunne gøre mig rask igen, når lægerne havde givet op. 

Jeg blev mere og mere taknemmelig over at have min dygtige mor hos mig, som også lærte mig i en tidlig alder, hvordan psyken og kroppen hænger samme. Dybe og kærlige snakke var der mange af, og derfor startede min ”uddannelse” allerede som barn.

DU DØR IKKE HVIS DU FORLADER JEHOVAS VIDNER!

På ”Hofteatret” & i ”Huset” i KBH fortalte jeg om at gå ud af Jehovas vidner, om at miste venner og familie og føle sig dømt, når man gør det rigtige for sig selv. Jeg havde en barndom med en alkoholisk far og et liv i evig alarmberedskab. Jeg gennemgik brud med Jehovas vidner, en trafikulykke samt 12 års smertehelvede med morfinpiller. Det hele udløste, angst, depression, PTSD & overstimuleret nervesystem.

(Se historien om brud med Jehovas vidne HER: https://www.youtube.com/watch?v=tBqZxaQ2nYk&t=47s)

JEG VAR I MESTERLÆRE HOS ANNE BLOM

Spirituel & Power fuld – Vanvittig dygtig behandler- Hjerte menneske – Fyldt med kærlighed – Stor healer 
Anne har altid været mit store forbillede, og hun blev en rigtig god veninde.
Hun er den forskel, som jeg tror, vi er mange som ønsker i vores verden. 

I de år, hvor hun boede på Grønland og underviste, åbnede hun samtidig sit hjem for sårbare børn. Flere flyttede ind. Selv efter hendes død, skriver de mange taknemmelige mennesker ”tak” på hendes FB side. Hun helbredte sig selv og andre for kræft.

Med hendes hjælp og Evas (en dygtig psykoterapeut), som begge kunne skabe det dér rum af kærlighed, accept, nærvær, tid, øjenkontakt & stolthed overfor mig og min proces, kunne jeg nu transformere mig. 

Samtidig havde 3 speciallæger givet op på mine smerter efter ulykken. 
JEG havde ikke tænkt mig at give op! 
JEG FIK LIVET TILBAGE!
Jeg er nu blevet smertefri.

Anne hjalp mig første stykke, en dygtig tankefeltterapeut fik mig det sidste.

Fordi tankefeltterapi gjorde så stor forskel for mig, valgte jeg at uddanne mig selv. Snart var jeg uddannet & assistent, der hvor jeg tog min uddannelse som tankefeltterapeut.

Jeg var SÅ taknemmelig og elskede mit nye spændende liv. Arbejdede gratis og fik til gengæld mere viden og erfaring. Jeg arbejdede på alternative messer og spirituelle festivals. Pludselig blev jeg ansat gennem kommunen i stedet for en psykolog – på et center der arbejder med at genoptræne mennesker.

Da jeg også havde kørt et pilotprojekt i TFT sammen med en forsker fra Aalborg, og det hele gik over alt forventning, fik jeg ideen til at starte ”INDRE STYRKE & TFT GRUPPERNE”.

Grupperne havde jeg både i Jylland og på Sjælland. Jeg var lykkelig, underviste og inspirerede mennesker med min historie.  Jeg følte ikke længere, jeg var ”i fængsel”, og nu skulle alt opleves hurtigst muligt! 

Det jeg selv har været igennem, kunne jeg nu bruge til at hjælpe andre. Det kunne ikke føles bedre og mere meningsfuldt.  Men pludselig mærkede jeg ikke mig selv længere. Det var som om, at livet sagde stop!

Min intuition har altid været skarp, og nu sagde den højt og tydeligt -STOP! ”Søg stilheden”, ”Ha fokus på dig & børnene”.  

Men denne gang var jeg usikker!

Det var svært, at give slip på det nye liv, og derfor blev jeg ved med at presse mig selv til kroppen begyndte at skrige på indre ro!  Min mavefornemmelse vidste godt, hvad der skulle ske. Jeg ville bare ikke lytte, og til sidst fik jeg øre problemer og et høreapparat.

Jeg kunne stadig ikke lytte til mig selv, for hvordan kunne noget som før føles helt rigtig, nu føles SÅ forkert?

Inderst inde vidste jeg det godt. Svigt af mig selv og min indre visdom. 

Jeg forlod mig selv igen og gik den ”forkerte vej” hvilket var let ift. et liv i Jehovas vidner & et liv med en alkoholisk far. Jeg var jo blevet ”uddannet” et helt liv i at overhøre mig selv og tilpasse mig andre. Kroppen siger dog altid fra til sidst, hvis vi ikke selv gør det! Og de ting vi har været igennem, vil altid være del af os. Så opgaven for rigtige mange hjertemennesker, er at finde balancen i ”hvor lidt & hvor meget”. 

Jeg måtte trække stikket helt og stoppe alle behandlinger, grupper mm.  

 Mørke tunge tanker og indre domme

HVORFOR TAGER DU IKKE DIN EGEN MEDICIN – ER DU MÅSKE IKKE TERAPEUT?

ER DU IKKE KOMMET VIDERE?

DU FORTJENER IKKE AT HJÆLPE ANDRE, NÅR DU IKKE KAN HJÆLPE DIG SELV! 

Jeg brugte ca. 1 år i mørket og stilheden og i tæt kontakt med de nærmeste. Jeg fik ikke lov at starte på noget nyt, før jeg havde lært at passe på mig selv. Jeg lærte dog en vigtig læring ! Der er styr på det! Fik en dyb kontakt med det vigtigste for mig her i livet.  Det ægte & autentiske. 

Jeg fokuserede på mine børn, som er de største læremestre. Jeg tilbragte tid med ”Min selvvalgte Familie”, min mor & søster og mærkede kærligheden og kreativiteten. 

Mange spørger mig, hvad tror du så på nu efter Jehovas vidner? 
Jeg er ikke i tvivl – jeg tror på Indre visdom – Nuets kraft – Universet – Det guddommelige – Den større bevidsthed eller hvad man vil kalde det. For mig er alle disse betegnelser det samme.

Vi er alle lige værdifulde, selvom vi bruger forskellige navne. Vi er alle lige beskyttet. Intet menneske eller tro kommer nogensinde til at overbevise mig om noget andet. Jeg er selv blevet dømt og straffet. 

Min egen far vil ikke se mig, fordi jeg er tro imod mig selv. Det er IKKE kærlighed!

Han tror på Gud! Og GUD ER KÆRLIGHED. Det siger alt for mig! 
I min verden behøver vi ikke tro det samme eller tro overhoved. Så længe vi følger vores hjerte, så er vi lige, hvor vi skal være. Jeg tror på, at der altid er en større mening med tingene, også selvom vi ikke kan se den med det samme.  Det skal blive vinter, før det bliver sommer.

Bliver vi venner med vores indre årstider og følelser, oplever vi mere fred. Hvem har bestemt at en typisk dårlig følelse, faktisk er dårlig for os? Måske får den os til at handle på noget som var svært eller skaber kontakt & balance inde i os selv. Om vinteren kræves det respekt fra dig selv og andre. Men fordi vi er mere opgivende, så bliver vi ofte hårdt dømt af os selv og andre.

Du skal bare tage dig sammen, gøre dit og dat, så får du det bedre.

Jeg har selv været ekspert i gode råd til andre om, hvad de skal gøre i vinterperioden. Men jeg øver mig, og det går for det meste ret godt, efter at ha mærket det på egen krop. Hvordan føles vinter?  Her skriger min krop efter ro & ekstra søvn. Der er modstand på forandringer, ansvar og gode råd! 

Når det er vinter elsker jeg en god film, kage, nærvær og accept.  

Jeg prøver ikke at være klogere, end hvad min krop fortæller mig! Mine erfaringer er at healingen er størst, når  du tør gå ned i mørket og bare være med det.

Jeg har haft terapeuter der tør at være dette sted, og jeg har haft det modsatte. Og der er en verden til forskel. Min tætteste veninde går igennem vinter og sommer sammen med mig. Hun husker mig på ALLE mine sejre, hun er SÅ stolt af mig, også når jeg er fortabt og lille. Hun lytter utrættelig med nærvær og kærlighed, hun elsker mig. 

Hun giver min vrede og tristhed plads, og vi kan grine & græde af det hele sammen.

Hun vil virkelig gerne hjælpe mig ud af mørket, fordi hun elsker mig så højt, men respekterer processen. Vi ved begge, at jeg altid vender tilbage til lyset og sommeren, når jeg er klar. Elsebeth Riismøller er hendes navn, hun skaber de flotteste farverige malerier med små budskaber, inspireret af hendes rejser.  Hun gør en forskel for så mange mennesker i denne verden inklusiv mig selv. Hun er det mest kærlige og seje menneske, man kan forestille sig. Du kan få eventyr & rejser lige hjem i stuen, se hendes billeder HER

I mørket kan vi virkelig vokse og mærke hinanden.

LYT- ACCEPTER – ELSK OG GIV PLADS FOR HEALING! SÅ SKABES TRANSFORMATION! 

Endelig var det sommer igen, jeg var igennem endnu en vinter. Mere autentisk, som bedre behandler, mor, datter, veninde. Steget i værdi og selvkærlighed. klogere end nogensinde før, på livet og mig selv.

Hele pakken er mig, jeg er ekspert i at mærke og sætte ord på følelser, men har også let til bekymring. Jeg bliver stadig usikker & føler mig til tider slet ikke god nok. Selvom jeg er terapeut, må jeg gerne være usikker. Det gør mig faktisk efter min overbevisning til en bedre terapeut, at jeg er et menneske, som ved hvad det vil sige at være usikker. De ubehagelige følelser er bare følelser som flyder igennem mig, og jeg er snart videre igen. Det er faktisk rigtig ok ikke at være perfekt og klare alt selv. Så inspirerer man også andre til at være ægte mennesker. Det er ofte her, vi virkelig mærker hinanden og kærligheden vokse.  Min spirituelle mester – kære veninde Anne Blom er alvorlig syg og på vej ”hjem”! 

Hun var så fredfyldt, så smuk og næsten lysende, som hun lå der i sin seng. “ Jeg har en aftale med ham deroppe, jeg er på vej hjem, og mor og søster står og venter”, sagde hun. Døden virkede pludselig meget mindre skræmmende. Hendes afdøde familie ventede på hende.

Hun var et af de mennesker som havde levet intenst, kæmpet for livet og nu var hun klar ! Anne ønskede bare en sommer mere, og det blev til:

”DEN SPÆDE START PÅ BANG KRYSTALSMYKKER”.
MIN FØRSTE KRYSTALKLARE KÆRLIGHED! 

Fast besluttet på at opfylde Annes ønske, startede min kærlighed for krystalsmykker. Jeg fandt en rund smuk guld krystal, som lå godt i hånden, og som stod for ”sommer i hjertet”. Det føltes så godt at give hende den og fortælle hende, at den stod for sommer i hjertet.

Endnu bedre var det at se det smil, hun sendte tilbage. Den lå ved hendes side til det sidste og efter hendes død, fik jeg den igen. Krystallen som kom tilbage var ubeskrivelig energifyldt. Det føltes så meningsfuldt! Anne viser mig vejen, selv efter hendes død. 

For at ære og mindes Anne, besluttede jeg at lave meningsfyldte smykker, som vi kan give til dem, vi elsker. Jeg ved hun kigger ned på mig og er SÅ stolt. 

Her startede jeg – med et skridt af gangen. 
Det har været et stort projekt at lærer alt fra bunden, og det krævede også pauser. 

Energismykker kan kun skabes i kærlighed, når de kommer igennem mig. Så hvis energien ikke er der, er der udsolgt, til den kommer igen. Energien skal være i top, både fra mig og krystallerne, og hele processen tager tid. Fra at udvælge de smukkeste krystaller, designe & skabe smykket – magnet infokort- smykke pose- lækre foto & healing.

Du får hele pakken med et – BANG KRYSTALSMYKKE. Det er ikke bare et almindeligt smykke, men et kærligheds smykke!  Så jeg bliver lykkelig, når jeg modtager beskeder om, at mine smykker gør en forskel.:

F.eks. en lille pige som stolt siger, ”Det her smykket er specielt lavet til mig”.  Flere har fortalt, at der ikke ord for hvad de gør.

Jeg kan bare mærke, de gør noget helt vildt godt for mig og elsker selv at bære dem! Mine smykker husker os på, at vi er elsket – modige –  stærke  – beskyttede og har selvtillid. Hvert smykke kommer med forskellige budskaber.

DU DØR IKKE, HVIS DU FLYTTER!

Høreapparat er nu pakket sammen, For nu lytter jeg til mig selv igen, og er tro imod det jeg mærker. Jeg har længe vidst, jeg skulle tilbage til Sjælland en dag. Jeg var helt VILDT BANGE for at flytte! Kan børnene klare det? Kan jeg klare at være fuldtidsmor?  Flytte så langt væk? Men vi klarede det, og i min nye by og lejlighed gav alt mening.

Jeg er det rigtige sted, og den følelse har jeg efterhånden virkelig godt styr på. Har det været hårdt ind i mellem? Ja helt sikkert! Men det hele værd. Vi har ikke set så mange mennesker, men aldrig har vi været tættere og aldrig har vi udviklet os så meget. JEG ER LYKKELIG OVER MIN BESLUTNING!  Ligesom alle de andre store beslutninger i mit liv.

VORES KROP hAR ALLE SVARENE, HVIS VI TØR LYTTE.

Er du også det forkerte sted, eller ønsker du hjælp til at mærke, hvad der er rigtigt for dig? Blive klogere på dig selv?

Jeg har selv gået vejen og og set at alt falder på plads, når vi møde de rigtige mennesker. Så hvis du føler dig kaldet til min hjælp, er jeg 100 % sikker på det er meningen! Tag det første lille skridt, så får du nemlig energi til det næste skridt, og pludselig er du der, hvor du skal være. 

kunst & krystalsmykker på Facebook HER

Carina Bang Grann