Intuition eller instinkt?

Som ganske ung boede jeg nogle år på Frederiksberg C. I den periode løb jeg ofte en frisk morgentur rundt om en af søerne. Ruten var på blot 3 km og til at overkomme, inden jeg skulle på arbejde. En morgen gik jeg som sædvanlig op til søen drejede til højre på stien og startede løbeturen

De der ikke kender søen, skal vide at den er firkanten og ruten derfor har 4 sving. Da jeg kom til sidste sving skete der noget besynderligt. I stedet for at dreje til venstre som jeg plejede, løb mine ben ligeud – i øvrigt en underlig følelse ikke at have styr på benene – og jeg tænkte, det var da mærkeligt, hvad sker der? Jeg fortsatte mit løb ude på gaden – der følger søen, og fik en anelse!

Ganske rigtig, da jeg passerede stien, der fører op til søen og den jeg normalt går nedad når løbeturen er slut: DER lige på hjørnet stod en fyr på lur!

At han fik sig en lang næse var klart, og at min “næse” vejrede faren og gjorde, at jeg undgik den, stod lige så klart for mig

Om det kan kaldes intuition, instinkt eller noget andet, det der leder os, når fare eller andet uhensigtsmæssig er på vej i livet, ved jeg ikke? Men jeg oplever, at vi mennesker synes at have et bevidsthedslag, der reagerer helt udenom vores dagsbevidsthed, den der “normalt” styrer vort liv. Dette forunderlige bevidsthedslag ser ud til at overtager styringen, når der er fare – eller andet på færde. Dejligt at ikke blot at vide dette, men også at kunne følge det!

Jeg har ofte oplevet at stå i valg og at være nødt til at følge min intuition eller min mavefornemmelse, men det forekommer mig at være noget andet end den oplevelse jeg havde på min løbetur!! Jeg var ikke bevidst om et valg, “valget skete uden min indblanding, med andre ord – helt af sig selv – .

Instinkt eller intuition? Nogen der læser dette, der har et bud?


Fortællingen er indsendt af Hanne, der har valgt at være anonym (fulde navn bekendt af spirituelmesseportal)

Læs også Gundhild Weisbjerg og Kirstina Tranbergs beskrivelser.